start på hovedindhold

Delplan for Teknik & Miljø

Delplanen beskriver Teknik & Miljøs generelle principper for krisestyring.

1. Områdets kritiske funktioner

Teknik & Miljø har som kritiske funktioner at sikre opretholdelse og hurtig genetablering af kommunens tekniske og infrastrukturelle drift ved større hændelser. Det omfatter særligt forsyninger og infrastruktur såsom el, vand, varme, spildevand, affald, tele- og dataforbindelser samt transport.

Derudover har Teknik & Miljø en central rolle i håndtering af miljøuheld, ekstremt vejr, forstyrrelser i energiforsyningen og hændelser, der påvirker kritisk infrastruktur og forsyningskæder, så kommunens kerneopgaver fortsat kan varetages.

2. Områdets risikobillede / hændelser

Teknik & Miljø kan ved større hændelser blive påvirket af en række risici, der har betydning for opretholdelse af kommunens drift.

De væsentligste risici omfatter ekstremt vejr (herunder storme, oversvømmelser, hedebølger, sne og tørke), svigt i kritisk infrastruktur og forsyninger såsom el, vand, varme, spildevand, tele- og dataforbindelser samt transport.

Derudover omfatter risikobilledet miljøuheld, forurening med kemiske stoffer, ulykker i transportsektoren, forstyrrelser i energiforsyningen samt fysisk og digital sabotage rettet mod kritisk infrastruktur.

3. Behov for indsatsplaner

For at kunne håndtere de sårbarheder, der er kritiske for Teknik & Miljø er der brug for følgende indsatsplaner:

  • Drikkevand
    • Sikre sundhed og sikkerhed ved forurening af drikkevandet.
  • Ekstremt vejr
    • Sikre fremkommelighed og trafiksikkerhed ved ekstreme vejrhændelser.
  • Glatføre og sne
    • Sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed i tilfælde af store snemængder, fygning eller isslag. 
  • Høj vandstand
    • Indsatsen skal forhindre eller forebygge skadelige virkninger af oversvømmelse på offentlige arealer, offentlige ejendomme og infrastruktur og sikre menneskers sundhed og sikkerhed. 
  • Miljøuheld
    • Sikre den akutte indsats for at mindske de miljømæssige konsekvenser ved uheld.
  • Strømsvigt i kommunale bygninger
    • Sikre sikker drift ved akut strømsvigt og brownout.

4. Teknik & Miljøs interne krisestyringsorganisation

  • Kriseleder
  • Ansvarlig for situationsbillede, log og dokumentation
    • Afdelingsleder Gitte Vestergaard, 87 87 50 17, giv@viborg.dk
    • Stedfortræder: Afdelingsleder Britt Bak Odgaard, 87 87 51 18, bo1@viborg.dk
  • Ansvarlig for involverede personer
    • Afdelingsleder: Afdelingsleder Anja Munch Harbo, 87 87 52 00, anjha@viborg.dk
    • Stedfortræder: Ricco Bødker Andersen, 87 87 86 44, rb7@viborg.dk
  • Løsningsansvarlig
    • Chef Thomas Møller Schmidt, 87 87 55 67, tms@viborg.dk
    • Stedfortræder: Afdelingsleder Susanne Andrup Kristensen, 87 87 56 12, sukri@viborg.dk
  • Ansvarlig for kommunikation
    • Kommunikationschef Lene Christensen, 87 87 83 00, lchri@viborg.dk
    • Back up: kommunikationskonsulent Marianne Fauerholdt, 87 87 83 02, mfa@viborg.dk
  • Øvrige
    • Udpeges af kriseleder ifm. aktivering af krisestaben.

Mødested

Primært samlingssted ved aktivering af krisestaben på driftsniveau 1: M4.3, Viborg Rådhus.

Sekundært mødested: Flex- og plotterrum P2.3, Viborg Rådhus 2. sal.
Krisestaben kan desuden beslutte at mødes på anden lokalitet efter konkret vurdering. I givet fald informeres de øvrige deltagere i forbindelse med aktivering.

Indkaldelse

Kontakt sker ved telefonopringning.
Chefer/ledere i organisationen skal være tilgængelige på arbejdstelefon uden for normal arbejdstid.

5. Teknik & Miljøs understøttelse af kommunens øverste krisestab

6. Alarmering

Alarm og varsling kan komme fra forsyningsselskaber, borgere, virksomheder, medarbejdere, offentlige myndigheder, Midtjysk Brand & Redning.

Modtager af alarm involverer straks nærmeste leder med henblik på eventuel aktivering af krisestaben. 

Alarmering sker telefonisk.

7. Opgaver i den rollebaserede krisestyring

Kriselederens opgaver

• Validér og beslut niveau for krisehåndtering
• Beslut mødested
• Aktivér
• Følg dagsordenen

Se uddybning af opgaver: Actioncard_kriseleder (pdf)

Opgaver til ansvarlig for situationsbillede, log og dokumentation

• Mød på den aftalte lokalitet
• Tilvejebring det samlede situationsbillede
• Indret krisestabens mødelokale
• Opstart log
• Opstart af løbende situationsbillede
• Sørg for iværksættelse af skærpet overvågning af relevante funktionspostkasser

Se uddybning af opgaver Actioncard_situationsbillede_log_dokumentation (pdf)

Opgaver til ansvarlig for involverede personer

• Mød på den aftalte lokalitet
• Bidrag til situationsbillede og interessent-analyse
• Tag hånd om involverede medarbejdere/borgere
• Kommunikér med berørte medarbejdere

Se uddybning af opgaver: Actioncard_personansvarlig (pdf)

Opgaver til løsningsansvarlig

• Mød på den aftalte lokalitet
• Bidrag til situationsbillede og vurdering af skadesomfang
• Sikre fortsat drift
• Kommunikér med leverandører

Se uddybning af opgaver: Actioncard_løsningsansvarlig (pdf)

Opgaver til ansvarlig for kommunikation

• Mød på den aftalte lokalitet
• Aktivér krisekommunikations-teams første møde
• Følg indsatsplan for krisekommunikation
• Sikre tydelig, troværdig, autentisk og korrekt information
• Etabler arbejdsfaciliteter for krisestyringsteamet

Kommunikationsafdelingen varetager denne rolle for alle direktørområder.
Se uddybning af opgaver: Actioncard_kommunikation (pdf)

8. Kontaktoplysninger

Kriseleder er ansvarlig for at kontakte centrale personer og relevante eksterne myndigheder.

Liste med interne og eksterne kontakter for Teknik & Miljø.

9. Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

Strømsvigt - fremmøde og koordinering

Ved større og længerevarende strømsvigt aktiveres Teknik & Miljøs indsats.

For medarbejdere, der ikke indgår i krisestaben, er udgangspunktet, at den enkelte medarbejder varetager arbejdsopgaver fra hjemadressen. 

For at understøtte krisestabens arbejde, skal følgende funktioner/medarbejdere ved strømsvigt møde fysisk på Viborg Rådhus inden for normal arbejdstid. 


Uden for normal arbejdstid vurderer Teknik & Miljøs interne krisestyringsorganisation behovet og indkalder de relevante funktioner til fremmøde på Viborg Rådhus.

Sikring af den fortsatte drift ved strømsvigt i kommunale bygninger er beskrevet i indsatsplanen: Strømsvigt i kommunale bygninger.

10. Oprettelse og godkendelse

Denne delplan er udarbejdet af Jane Krogh Jensen, maj 2026

Godkendt af direktør for Teknik & Miljø, Stig Werner Isaksen, xx