Psykosocial beredskab
Krisestøtte medarbejdere
Krisestøttemedarbejdere
Situation
Der er sket en hændelse, hvor der er behov for en psykosocial indsats.
Psykosocial indsats handler om at yde psykosocial omsorg og støtte ved hændelser, som kan have psykiske konsekvenser for implicerede, pårørende eller tilskuere.
En psykosocial indsats er et samarbejde mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune: Indsatsen består af:
- Krisepsykologisk behandling og kriseterapi – udføres af Koordinerende Psykiatriske Kontaktpersoner (KOP) i Region Midtjylland.
- Omsorg og aflastning - udføres af krisestøttemedarbejdere i Viborg kommune.
Alarmering
AMK-Vagtcentralen (Region Midtjylland) kontakter Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning for at aktivere Viborg Kommunes psykosociale beredskab (krisestøttemedarbejdere).
Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning aktiverer krisestøttemedarbejderne i Viborg Kommune.
Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning orienterer Sundhedschefen i Viborg Kommune om aktiveringen. Sundhedschefen beslutter evt. nedsættelse af krisestab.
Opgaver
- Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning er koordinator på aktivering af Viborg Kommunes psykosociale beredskab.
- Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning aktiverer krisestøttemedarbejdere, orienterer Sundhedschefen og melder tilbage til AMK-Vagtcentralen.
Handling
Aktivering af krisestøttemedarbejdere
Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning ringer til krisestøttemedarbejderen ud fra nedenstående liste.
Krisestøttemedarbejderen kan altid svare ”nej” til at møde ved aktivering. Ved ”nej” ringer Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning til næste navn på listen. Listen vedligeholdes af Sekretariatet i SSO.
Midtjysk Brand og Redning informerer krisestøttemedarbejderen om opgave, lokation og kontaktperson på stedet. Krisestøttemedarbejderen kører som udgangspunkt i egen bil til/fra skadestedet – eller tager en taxa.
Orientering af Sundhedschefen
Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning kontakter Sundhedschefen i Viborg Kommune og informerer om, hvilke krisestøttemedarbejdere, der er aktiveret.
Tilbagemelding til AMK-Vagtcentralen
Vagtcentralen i Midtjysk Brand og Redning melder tilbage til AMK-Vagtcentralen om status på aktivering af Viborg Kommunes krisestøttemedarbejdere.
Ledelse og organisation
Skadested
På skadesstedet er krisestøttemedarbejderne under ledelse af Region Midtjyllands Koordinerende Psykiatriske Kontaktperson (KOP).
Krisestab
Sundhedschefen kontakter chef for Personale & Organisation med information om hvilke krisestøttemedarbejdere, der skal tilbydes opfølgning.
Sundhedschefen orienterer øvrige relevante ledere i Viborg Kommune, herunder evt. nedsættelse af krisestab.
Opfølgning
Krisestøttemedarbejderen blive kontaktet af Personale & Organisation dagen efter aktivering med tilbud om gruppe-defusing.
Bemanding og udstyr
Krisestøttemedarbejderne har fået udlevet en rygsæk med en t-shirt/trøje med Viborg Kommunes logo, gul overtræksvest med ”Kommunal Krisestøtte” printet på ryggen, notesblok, skriveredskaber m.v.
Krisestøttemedarbejderen får dækket transportudgifter til/fra skadesstedet (kørsel (høj takst) i egen bil/fra til skadesstedet og/eller udgifter til taxa).
Andre vigtige opmærksomhedspunkter:
Krisestøttemedarbejdere er alene trænet til at blive aktiveret i tilfælde, hvor regionens psykosociale beredskab ligeledes er aktiveret og leder den psykosociale indsats på skadestedet.
Der er udarbejdet følgende funktionsbeskrivelse for krisestøttemedarbejderne:
Kommunikation
- Aktivering af krisestøttemedarbejdere
- Orientering af Sundhedschefen
- Orientering af chef for Personale & Organisation
- Tilbagemelding til AMK-Vagtcentralen
Hvis der bliver nedsat en krisestab, er det altid kriselederen, der har det overordnede ansvar for kommunikationen. Repræsentant fra Kommunikation understøtter krisekommunikationen.
Her finder du mere om formål, handling og organisering af krisekommunikation:
Oprettelse, godkendelse og revision:
Denne indsatsplan er udarbejdet af Sekretariatet for Social, Sundhed og Omsorg og g
odkendt af sundhedschef Kristine Stange i august 2026
Kontakt
Sundhedschef Viborg Kommune
Kristine Stange, Sundhedschef
Direkte tlf.: 51 83 60 20