Massevaccination
Massevaccination af personale i forbindelse med udbrud af smitsom sygdom
Massevaccination af personale i forbindelse med udbrud af smitsom sygdom.
Situation
Udbrud af smitsom sygdom kan medføre behov for vaccination i større målestok og kræver hurtig handling.
Alarmering
Sundhedsstyrelsen orienterer om behov for massevaccination.
Den/de relevante fagchefer indkalder krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben.
Krisestaben underretter ledere for de berørte afdelinger. Den enkelte leder informerer herefter ud i egen organisation.
Opgaver
Beslutning om at vaccinere hele eller dele af befolkningen træffes af de nationale sundhedsmyndigheder.
Handling
Sundhedsstyrelsen vil, afhængig af sygdommens karakter, typisk anbefale vaccination af sundhedsfagligt personale i det kommunale sundhedsvæsen samt personale med særlig vigtige funktioner i den kommunale forvaltning.
De nationale sundhedsmyndigheder udformer strategien for udførelsen af vaccinationer.
Den/de relevante fagchefer er ansvarlige for at formidle strategien ud til aktuelle aktører, evt. understøttet af Personale og Organisation.
Ledelse og organisation
Organiseringen vil afhænge af De nationale sundhedsmyndigheders vejledning og rådgivning.
Den daglige leder for de berørte afdelinger er ansvarlig for at de nationale retningslinjer følges.
Bemanding og udstyr
Den/de relevante fagchefer udpeger eventuelt vaccinationspersonale og sørger for vagtplaner m.m.
Kommunikation
- Krisestaben modtager orientering.
- Krisestaben har ansvaret for information til det berørte steds ledelse, samt information til borgere, pårørende og pressen.
Chefen/lederen for området er overordnet kommunikationsansvarlig.
Hvis der bliver nedsat en krisestab, er det altid kriselederen, der har det overordnede ansvar for kommunikationen. Repræsentant fra Kommunikation understøtter krisekommunikationen.
Her finder du mere om formål, handling og organisering af krisekommunikation:
Kontaktoplysninger
Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter
Ingen.
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af Sekretariatet i Social, Sundhed og Omsorg og godkendt af sundhedschef Kristine Stange i august 2026.
Action cards
Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan.