start på hovedindhold

Evakuering af plejecenter eller andet døgntilbud

Evakuering efter brand, oversvømmelse, skadedyrsangreb, stormskade.

Evakuering efter brand, oversvømmelse, skadedyrsangreb, stormskade eller andre hændelser, der umuliggør anvendelse af lokaler eller bygninger. 

Situation

Der opstår en brand, oversvømmelse eller lignende som medfører, at beboerne skal evakueres. Beboerne skal genhuses, såfremt det ikke er muligt at opholde sig på tilbuddet.  

I tilfælde af evakuering af borgere med strømkrævende udstyr ved strømnedbrud, henvises til indsatsplan for forsyningssvigt i op til tre døgn.

Alarmering

I tilfælde af brand, ringer personalet 1-1-2 og tilkalder brandvæsenet.  

Uanset hændelsestypen informerer den fungerende tilbudsleder relevante fagchefer. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben, hvis denne skal aktiveres. 

Opgaver

I tilfælde af brand, henvises der til brandinstruksen for de enkelte plejecentre, midlertidige pladser og botilbud. Instruksen indeholder planer for evakuering samt alarmering af interne og eksterne aktører. 

Orienter ansvarlig fagchef med henblik på hurtigt at få planlagt genhusning. 

Handling

Alle implicerede borgere og medarbejdere flyttes fra den konkrete hændelse og bringes i sikkerhed. 

Påbegynd planlægning af genhusning om nødvendigt i samarbejde med afdelingsleder og/eller fagchef. I større hændelser, hvor der nedsættes en krisestab, vil denne koordinere genhusningen.  

I planlægningen af evakuering/genhusning bør følgende overvejes:  

  • Er der ledige pladser på andre lignende tilbud, eller skal der genhuses på anden vis? Afhængigt af  
  • Er der særlige behov, der skal tilgodeses for de genhusede, herunder pleje, pasning, medicinering etc.? 
  • Hvilket udstyr og hvilke hjælpemidler har de genhusede brug for? Hjælpemiddelservice kan levere disse. 
  • Er der behov for at indkalde ekstra personale? 

 

Ledelse og organisation

Intet.

Bemanding

Personale på vagt med mulighed for at tilkalde ekstra.  

Tilbudsleder og fagchef 

Eventuelt krisestaben

Kommunikation

Personalet på vagt informerer tilbudslederen.. 

Tilbudslederen informerer den aktuelle fagchef om situationen. 

Den relevante fagchef vurderer, om krisestaben skal nedsættes. 

Tilbudslederen er ansvarlig for, at pårørende orienteres om situationen og en eventuel evakuering medmindre andet aftales. 

Hvis der bliver nedsat en krisestab, er det altid kriselederen, der har det overordnede ansvar for kommunikationen. Repræsentant fra Kommunikation understøtter krisekommunikationen. 

 Her finder du mere om formål, handling og organisering af krisekommunikation:  

I tilfælde af brand, vurderer Midtjysk Brand & Redning vurderer om konsekvenser har betydning for lokalområdet og vil sørge for information til borgere. 

Kontaktoplysninger

Find kontaktoplysninger her

Andre vigtige opmærksomhedspunkter

Overvej om implicerede borgere, medarbejdere eller pårørende kan have behov for krisehjælp.  

Kultur & Udvikling har mulighed for at etablere nødindkvartering til 100 personer.

Oprettelse/revision

Denne delplan er udarbejdet af Sekretariatet i Social, Sundhed og Omsorg og godkendt af sundhedschef Kristine Stange i august 2026.   

Action cards

Ingen.