Situation

En eller flere personer er trængt ind på skolen med skydevåben eller andet farligt våben eller der er opstået en anden krisesituation i form af brand, bombetrussel eller andre overgreb på grund af fysisk magtanvendelse.

Handling

Flygt

  • Hvor det er muligt, bør alle flygte fra uddannelsesinstitutionen og komme på så lang afstand, at man ikke kan ses eller høres. Det er altid bedre end at overgive sig. Overvej, hvordan man giver de bedste muligheder for hurtigt at komme væk fra uddannelsesinstitutionen.

Gem dig (og barrikader dig, hvis det er muligt)

  • Hvor kan man gemme sig i og uden for bygningerne? Det vigtigste er, at man er ude af syne. Hvis man har mulighed, kan man barrikadere sig.
  • Hvor har man mulighed for at komme i skjul og barrikadere sig? Dette kan være klasselokaler, hvor man kan låse en dør, og eventuelt bruge inventar til at barrikadere yderligere. Søg væk, så du ikke er i skudlinje fra døren.
  • Søg dækning bagved stabile bygningsdele såsom mursten og beton, som kan stoppe en kugle, ikke de svage bygningsdele såsom døre, gipsvægge etc.
  • Sæt alt på lydløs/sluk (mobiltelefon, radio), sluk lyset og vær stille.
  • Afvent evakuering eller nærmere instruks fra politiet eller klarmelding fra ledelse. Giv dig til kende. Forhold dig roligt, hold dine hænder synlige, og adlyd instrukser. Løb ikke frem mod politiet!
  • Det er centralt, at tiltag der laves for at kunne flygte eller barrikadere ikke hindrer brandvæsenets tiltag som brandsektionering, afgangsveje, branddøre mv.
  • Er det ikke muligt at gemme sig eller flygte, skal skolen overveje, hvilke andre muligheder der er for at beskytte/forsvare sig.

Alarmér

  • Når det er sikkert at alarmere, ringes 112. Regn ikke med, at andre gør det, men foretag
    opkaldet, så snart du har bragt dig i sikkerhed.

Umiddelbart efter

  • Yd førstehjælp til sårede og tilskadekomne.
  • Efter krisen danner uddannelsesinstitutionens ledelse i samarbejde med ansatte, politiet, brandvæsenet og andre relevante myndigheder sig et fuldstændigt overblik over hændelsesforløbet og eventuelle tilskadekomne. Der afsættes én eller flere
    ansvarspersoner til følgende opgaver:
    • En kort beskrivelse af hændelsesforløbet og den nuværende status.
    • Uddannelsesstedets og myndighedernes reaktion på og håndtering af sagen.
    • Alle interesserede inviteres snarest muligt til et informationsmøde, hvor de modtager den autoritative udlægning af handlingsforløbet og får mulighed for at stille spørgsmål.
    • Der sørges for, at ansatte, elever og studerende, som er berørte af situationen, tilbydes den nødvendige krisehjælp efter krisen.
    • Det regionale sundhedsvæsen eller Akut Medicinsk Koordinationscenter11 skal sørge for, at denne krisehjælp tilbydes.
    • I ugerne efter hændelsesforløbet er ansatte og ledelse opmærksomme på, om der er ansatte eller elever, der udviser tegn på at være meget påvirket af hændelsen. Er dette tilfældet, skal der tages hånd, for eksempel ved tilbud om krisehjælp.
    • I evaluerer jeres interne kriseberedskab efter en hændelse for at optimere det. Orienter Dansk Center for Undervisningsmiljø om jeres erfaringer. Hvad virkede og hvor oplevede I udfordringer?

Hver skole bør lave lokale planer tilpasset egen lokation i overensstemmelse med retningslinjerne i "Sikkerhed og kriseberedskab". Se skabelon til lokalplan.

Ledelse og organisation

Krisestab

”B&U interne krisestab” leder indsatsen.

Se her, hvordan krisestaben sammensættes.

 

Mødested

Kriselederen meddeler i sin indkaldelse, hvor staben skal samles.

 

Indkaldelse og kontakt

Indkaldelse og kommunikation til krisestaben sker via telefon og SMS, indtil man er fysisk samlet.

Bemanding og udstyr

Førstehjælpsudstyr – orienter dig i jeres lokale beredskabsplan, hvor I har det placeret hos jer samt hvem hos jer, der kan førstehjælp

Kommunikation

  • Kriselederen
    Informerer direktøren for B&U.
  • Ansvarlig for involverede personer
    Samler til fælles debriefing umiddelbart efter hændelsen samme dag, og inden nogen forlader stedet. Informerer forældre og pårørende nu og her direkte - og har herefter løbende kontakt. Sørger for information på Aulai samarbejde med ansvarlig for kommunikation.
  • Ansvarlig for log og dokumentation
    Udarbejder notat, som beskriver forløbet.
  • Ansvarlig for kommunikation
    Håndterer presse, web og intranet samt andre tekster til involverede.

Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

Nærmeste leder skal være opmærksom på den mere langsigtede virkning af hændelsen hos børnene og de ansatte.

Grundlæggende indikator: social udstødelse

For at forebygge livsfarlige og voldelige handlinger, er det vigtigt at identificere og håndtere faresignaler og faretruende adfærd.

Det vil altid være et individuelt skøn, om en person, der opfylder én eller flere af nedenstående indikatorer, udgør en sikkerhedstrussel.

Det generelle råd er dog, at jo flere indikatorer, der er til stede, jo større er behovet for at reagere:

  • Højt fravær fra undervisningen.
  • Oplevelsen af manglende anerkendelse fra skolekammerater, undervisere eller familie.
  • Den pågældende opleves som ensom, indelukket, anderledes, umoden, aggressiv, narcissistisk eller psykisk uligevægtig.
  • Mobning og/eller andre personlige nederlag på uddannelsesstedet.
  • Vedkommende kan have “venner”, men der er ofte tale om overfladiske bekendtskaber uden tætte relationer, eller der kan være tale om, at “vennerne” nærmere er at betragte som ligesindede i et bekymrende fællesskab isoleret fra det øvrige sociale fællesskab.

Andre indikatorer:

  • Udtryk for had og foragt for en eller flere personer, navnlig nuværende eller tidligere skolekammerater og/eller undervisere samt hadefulde udtalelser overfor bestemte grupper på grund af for eksempel race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro, politisk observans eller seksuel orientering. Dette kan for eksempel finde sted i chatrum,
    på sociale medier, i breve, mundtligt mv.
  • Vedkommende har tidligere givet udtryk for at ville begå eller har forsøgt at begå selvmord. Selvmordstanker er altid bekymrende, og der bør være en særlig opmærksomhed på, om den pågældende har en trang til udadvendt destruktion og virker som indestængt aggressiv, jævnfør ovenstående indikator.
  • Et eller flere afbrudte uddannelsesforløb.
  • Direkte trusler mod nuværende eller tidligere skolekammerater og/eller undervisere.
  • Psykiske lidelser, hvor der muligvis foreligger en diagnose. Der kan være tale om ét eller flere afbrudte behandlingsforløb.
  • En overdreven interesse for skydevåben eller vold (computerspil, film mv.).
  • En stor interesse for hjemmesider og chatrum for ekstremistiske grupperinger, der for eksempel videregiver hadefulde holdninger over for individer eller grupper.
  • Mistanke om våbenbesiddelse eller adgang til ulovlige skydevåben.
  • Voldelig adfærd og mangel på empati eller impulskontrol.
  • Påklædning (ændring af påklædning til for eksempel militæruniform eller lignende).
  • Glorificering af tidligere skoleskydere, herunder udtryk for at den pågældende vil gå i samme fodspor

Indikatorerne er hentet fra Undervisningsministeriets hæfte ”Sikkerhed og kriseberedskab”, hvor I kan hente inspiration til det lokale forebyggelsesarbejde.

 

Det skal jeg gøre

Oplever du, at en elev udviser risikoadfærd, skal du straks melde det til din skoleleder.

Det er skoleledelsens ansvar at tage initiativ til en foregribende indsats, når der rejses bekymring om risikoadfærd.

Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er udarbejdet af kommunikationskoordinator Lisbeth Norre
Godkendt af sekretariatschef Flemming Jensen den 31. oktober 2017.

Revideret d. 19. juni 2023 af Lene Thomsen.
(Rettelser af faktuelle oplysninger, navne, henvisninger mv.)