Situation
Ved strømsvigt skal fremkommelighed og brugernes sikkerhed i bygningen sikres. Og væsentlige installationer - i forhold til sikring af bygningerne - skal gennemgås.
Alarmering
Brugere af bygningen alarmerer relevant service – og distriktsleder, hvis andet teknisk service personale ikke er til stede.
Ved varsel om et brownout (kontrolleret strømafbrydelse) er det lederen af ejendomsservice, der er ansvarlig for at
- varsle eget personale
- iværksætte beredskabsplaner.
Udenfor normal arbejdstid
Lederen af ejendomsservice
- vurderer behovet for mandskab, der skal indkaldes - i samarbejde med teknisk service- og driftsledere
- iværksætter beredskabsplaner.
Opgaver
Teknisk Service skal først og fremmest
- føre kontrol af elevatorer for nødstedte personer
- sikre en fortsat forsvarlig drift og brug af bygningen, herunder at branddøre ikke lukkes
- tjekke automatiske ovenlysvinduer mm.
- nedlukning af lokaler med andre luftarter mv.
Ved længerevarende strømsvigt på en lokalitet afklarer Park og Vej i samarbejde med Midtjysk Brand og Redning behov for evt. brandvagt.
Ved et brownout (kontrolleret strømafbrydelse) som på forhånd er varslet, vil der være forberedende opgaver, som fremgår af de enkelte handlinger.
Handling
Elevatorer
Ved Hærvejsbroen, Fischers Plads, Busterminalen, P-kælder ved Tingvej
- Park og Vej kontrollerer hurtigst muligt elevatorer.
- Midtjysk Brand og Redning tilkaldes ved behov for hjælp.
- Hvis strømafbrydelse er varslet, skal Park og Vej afspærre elevatorer.
Teknisk Services opgaver
- Elevatorer. I samarbejde med personale på lokaliteten tjekkes om der er nødstedte personer i elevatorerne. Hvis strømafbrydelsen er varslet, skal elevatorer afspærres.
- Lukkede rum. Kontrol af lukkede rum/kældre uden naturligt lys.
- Alarmsystemer (ABA 24 timers back-up). Evt. varsko Midtjysk Brand-og Redning.
- Elektroniske låsesystemer kontrolleres, og det sikres, at man kan komme ind og ud af bygningen og imellem etager. Det sikres at systemet starter op, når der igen er strøm.
- Flugtvejs- og paniklys. Kontrol af funktioner, når strømmen er kommet igen.
- Ovenlysvinduer og røglemme. Kontrol, evt. manuel lukning efter vurdering. Kontrol af åben/lukker funktionen, når der er strøm igen.
- Sprinkler. Kontrol af om sprinkleranlæg virker, når der er strøm igen.
- Varme. Kontrol af om varmeanlæg er ude af drift og evt. kræver ”genstart” (frostsprængte varmekilder, genindstilling af tidsure og kontrol af driftsparametre).
- Luft. Kontrol af om ventilation er ude af drift og kræver genstart (frostsprængte varmeflader, genindstilling af tidsure, kontrol af driftsparametre).
- Særlige anlæg. Kontrol af særlige anlæg og nedlukning af: proces udsug fra kemiskabe, lokaler med andre luftarter, lokaler med syre, klor mv.
- CTS. Kontrol idet styring kan være ude af drift og kræver genstart. Kontrollér backup batterier. Kontakt evt. udbyder af CTS og afklar konsekvens og handlingsmuligheder.
- Toiletter. Afspærring indtil det er undersøgt, hvad der er koblet på den nedlukkede spildevandspumpe og overblik over kloaksystemet i bygningen i øvrigt.
- Ved strømnedbrud i længere periode, anskaffes toiletvogne.
- Vand. Afspærring af tapsteder og anskaffelse af vanddunke i nødvendigt omfang.
- El-tracing. Kontrol af at El-tracing starter, når der strøm igen.
Ledelse og organisation
Den respektive teknisk service- og distriktsleder er ansvarlig for at koordinere indsatsen og indkalde mandskab tilpasset strømsvigtets omfang og varighed indenfor det pågældende distrikt.
Ved strømsvigt udover de respektive distrikter, herunder varsel om brownout, er det leder af ejendomsservice, som leder og koordinerer indsatsen i samarbejde med øvrige teknisk service- og distriktsledere.
Bemanding og udstyr
Teknisk Service personale.
Afspærrings materiale, biler, vanddunke mm.
Kommunikation
Teknisk service- og distriktslederen sikrer, at der kommunikeres til institutionslederen (eller dennes stedfortræder) om forhold vedrørende bygningen, så der skabes en tryghed for brugerne.
Kontaktoplysninger
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af afdelingsleder for Ejendomme og Energi, Jan Rønne.
Godkendt af chef for Trafik, Ejendomme og Sekretariat, Benedicte Wriedt.