Situation

Strømafbrydelse i et større område, hvor der eventuelt også findes et plejecenter/bosted.

Et længerevarende strømsvigt kan være livstruende for personer med iltapparater, respirator mv.

Desuden betyder strømsvigt at elektrisk trykaflastende madrasser, el-senge, lifte og elektroniske dørlåse er ude af drift.

Nødkaldeanlæg har backup-batteri der kan holde i ca. 3 døgn uden strøm.

Alarmering

Ved strømafbrydelse på mere end 15-30 minutter undersøges sagen ved Energi Viborg. Nærmeste leder er ansvarlig.

Ved længerevarende strømafbrydelse kontaktes Omsorg- / Sundhedschefen, som vurderer om Krisestaben skal indkaldes.

Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben.

Opgaver

Livsnødvendige opgaver skal løses trods strømsvigt

Handling

  • Skab overblik over hændelsens omfang
  • Udfør vigtige funktioner uden brug af strøm
  • Få etableret nødforsyning
  • Overvej evakuering af særligt udsatte
  • Giv udekørende grupper besked, så de kan tage vare på borgere, der befinder sig i eget hjem og er afhængige af elektrisk medicinsk udstyr.
  • Skab overblik over ressourcer, personelle og maskinelle. Herunder mulighed for at benytte nødgenerator.
  • Fremskaf kold mad og drikke til erstatning for måltider, der ikke kan tilberedes som vanligt.
  • Se action card vedr. elektroniske dørlåse nederst i dette dokument.

Ledelse og organisation

Omsorgschefen og Sundhedschefen vurderer sammen med direktøren for Social, Sundhed & Omsorg om der er behov for indkaldelse af Krisestaben.

Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben.

Omsorgschefen er desuden ansvarlige for at tage kontakt til hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt i forhold til drøftelse af borgere, som har behov for indlæggelse.

Bemanding og udstyr

Behov for ekstra personale drøftes mellem ledere for det berørte område og sundheds- og omsorgscheferne.

Kommunikation

  • Krisestaben modtager orientering.
  • Krisestaben har ansvaret for information til det berørte steds ledelse, samt information til borgere, pårørende og pressen.
  • Der henvises i øvrigt til Kommunikations indsatsplan for krisekommunikation.

Kontaktoplysninger

Find kontaktoplysninger her

Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er udarbejdet af Mette Vitting, september 2021.

Godkendt af Omsorgschef Maila Tandrup, maj 2022.

Action cards