start på hovedindhold

IT-nedbrud

Nedbrug af et eller flere systemer i en længere periode.

Nedbrud af et eller flere systemer i en længere periode

Situation

Ved it-nedbrud forstås en situation, hvor flere kommunale institutioner eller hele systemer er utilgængelige i en længere periode. (f.eks. ingen forbindelse til internet). Det er ikke muligt at tilgå eller udskrive f.eks. elektronisk dokumentation, medicinoplysninger og kørelister.

Dette skema kan danne udgangspunkt for et overblik over, hvilke systemer, der er påvirkede:  https://viborgdk.sharepoint.com/sites/Systemoverblik/Systembeskrivelser/Forms/Beredskab.aspx 

Alarmering

Ved IT-nedbrud på sundheds-, omsorgs- eller socialområdet kontaktes IT-afdelingen og Hjælpemiddelservice 

Inden for normal åbningstid kan IT service desk kontaktes på tlf. 87 87 41 99.  

Uden for åbningstid kan IT’s beredskab aktiveres på samme nummer.  

Opgaver

Oprethold et beredskab, der sikrer, at flest mulige opgaver løses 

Prioriter ressourcerne således, at borgere med livsvigtige behov får den fornødne hjælp.

Handling

Kontakt andre plejecentre, hjemmeplejegrupper eller boenheder for at konstatere, hvor stort omfanget af nedbruddet er. 

Ved TDC-nedbrud kan dual-SIM-ordningen tages i brug. Her kan der kommunikeres via andre numre på Telenors netværk. Se liste over dual-SIM-numre her: Oversigt over Dual sim.docx 

Ved behov kan medicinoplysninger for borgere i Social, Sundhed og Omsorg tilgås via serverløsning. Følgende fra SSO Sekretariatet har adgang:  

  • Claus Ehrenreich-Petersen
  • Lisa Høgedal Bech 
  • Britt Frøslev Nedergaard
  • Stephan Sandberg-Olesen
  • Anne Kallestrup 
  • Tina Breiner Thorsager 

Såfremt KOMBIT-adgange er ude af drift, kan flere systemer ikke tilgås, herunder VAR og FMK Online. I dette dokument er der en kopi af VAR-instruksen for akut nedbrud af Nexus og adgang til FMK online: Akut nedbrud af Nexus og adgang til FMK online 

Ledelse og organisation

Lederen for berørte organisatoriske enheder aftaler med sine ledere, hvordan der arbejdes videre uden brug af it.

Ved it-nedbrud af mere end otte timers varighed drøfter sundheds- og omsorgscheferne med direktøren for Social, Sundhed & Omsorg, om sundhedskrisestaben skal indkaldes, og niveauet for eksterne kommunikation besluttes.

Bemanding og udstyr

Behovet for ekstra medarbejdere til de berørte områder drøftes med nærmeste leder. Øverste leder for området/afdelingen har bemyndigelse til at indkalde det antal medarbejdere, der skønnes nødvendigt.

Kommunikation

Ledelsen på de berørte enheder varetager information og kommunikation til medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere. 

IT-afdelingen og Hjælpemiddelservice sørger for information om erkendte fejlmeldinger til de berørte organisatoriske enheder i kommunen samt til krisestaben, såfremt den er aktiveret. 

De berørte områder orienterer hospitalet og de praktiserende læger om IT-nedbruddet og at de derfor ikke kan modtage elektronisk information. 

Chefen/lederen for området er overordnet kommunikationsansvarlig. 

Hvis der bliver nedsat en krisestab, er det altid kriselederen, der har det overordnede ansvar for kommunikationen. Repræsentant fra Kommunikation understøtter krisekommunikationen. 

 Her finder du mere om formål, handling og organisering af krisekommunikation:  

Kontaktoplysninger

Find kontaktoplysninger her

 Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

Afhængigt af nedbruddet, kan der opstå problemer med at generere kørelister til chaufførerne hos Madservice og Hjælpemiddelservice. 

Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er udarbejdet af Sekretariatet i Social, Sundhed og Omsorg og godkendt af sundhedschef Kristine Stange i august 2026.    

Action cards

Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan.