Situation
En eller flere personer er kommet alvorligt til skade.
Alarmering
- Alarmen kan komme fra ansatte eller andre børn.
- Alarmer akut hjælp 1-1-2 og følg denne instruks.
- Den lokale leder alarmeres og kontakter nærmeste leder.
Opgaver
- At stoppe ulykken og yde førstehjælp.
- At fordele opgaver blandt de voksne.
- At tage vare på børn og voksne, der har overværet ulykken.
- At drage omsorg for de øvrige børn og gøre dem trygge.
Handling
Straks
- Stop ulykken, hjælp tilskadekomne og ring 1-1-2
- Sørg for at samle andre børn i sikkerhed.
- Informer nærmeste leder, som aktiverer krisestab.
- Tilkald nødvendig hjælp – fx fra kolleger.
Umiddelbart efter - resten af dagen
- Den lokale leder danner sig et overblik over situationen.
- Den lokale leder kontakter den tilskadekomnes pårørende.
- Giv psykisk førstehjælp til tilskadekomne, vidner, pårørende og andre involverede.
- Sørg for den/de kriseramte får hjælp og ikke er alene.
- Vurder behovet for fortsat krisehjælp og kontakt evt. Falck Healthcare for krisehjælp.
- Den lokale leder informerer forældre og medarbejdere.
Opfølgning
- Anmeld ulykken til arbejdstilsynet.
- Inddrag sikkerhedsorganisation.
- Følg op på de kriseramte og andre involverede.
Ledelse og organisation
Krisestab
”B&U interne krisestab” leder indsatsen.
Se her hvordan krisestaben sammensættes.
Mødested
Kriselederen meddeler i sin indkaldelse, hvor staben skal mødes.
Indkaldelse og kontakt
Indkaldelse og kommunikation til krisestaben sker via telefon og SMS-besked med teksten ”KRISE” først i sætningen., indtil man er fysisk samlet.
Overvej Teams- og telefonmøder, hvis man ikke kan samles hurtigt.
Bemanding og udstyr
Kommunikation
- Kriselederen informerer straks direktøren for B&U.
- Ansvarlig for involverede personer informerer alle personer, som er berørte af hændelsen: Pårørende, ansatte, andre involverede. I første omgang informeres hurtigt via elektroniske kanaler – mail, sms, AULA. I anden omgang kan overvejes at indkalde til møde i form af debriefing og evaluering af forløbet. Den ansvarlige for kommunikation hjælper med at udarbejde tekster og indhold.
- Ansvarlig for log og dokumentation udarbejder notat, som beskriver hændelsesforløbet. Bed personalet, der varetog hændelsen om at nedskrive forløbet, som de så det.
- Ansvarlig for kommunikation håndterer presse, web, intranet og andre tekster til involverede personer.
Kontaktoplysninger
Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter
Nærmeste leder skal være opmærksom på den mere langsigtede virkning af en ulykke eller et dødsfald hos de ansatte eller børnene. Se mere om krisehjælp her.
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af chefkonsulent Heidi Tobberup Skipper.
Godkendt af sekretariatschef Lene Thomsen den 6. oktober 2021.