I Viborg Kommune har vi en vision om, at alle børn og unge skal have lys i øjnene og mestre eget liv og vores indsatser herfor er baseret på et fælles fundament, som samtidig er med til at sikre realisering af de prioriterede målsætninger i Sammenhængsmodellen. Vores fælles fundament indebærer blandt andet, at vi ser og anerkender de enkelte børn og unge, tager udgangspunkt i deres ressourcer og bygger videre på deres succeser. Et tillidsfuldt og nysgerrigt samarbejde med forældre, kolleger og på tværs af fagligheder er afgørende for at vi lykkes hermed. Endelig har vi fokus på konteksten og omgivelserne når vi analyserer udfordringer og planlægger vores indsatser. Dette samlede udgangspunkt vil også være gældende for vores indsatser i forbindelse med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.