Indsatsplan for Vold og trusler mod ansatte

Situation

En medarbejder udsættes for vold eller trusler, og medarbejdere med borgerkontakt særligt udsatte for:

  • Fysiske overgreb i form af bid, spark, slag osv.
  • Trusler om fysisk/psykisk overlast

Alarmering

Alarmering kan komme fra direkte involverede eller vidner.
Alarmering kan ske via anråbelse, telefonopkald eller tryk på alarmknap, hvis sådan en findes på stedet.
Ring 1-1-2 hvis situationen vurderes at være af en sådan karakter, at man ikke sikkert kan håndtere den selv.
Nærmeste leder informeres hurtigst muligt.

Opgaver

Bevar ro og overblik.
Den primære opgave er så vidt muligt at forhindre, at nogen kommer til fysisk eller psykisk skade.
Kommer nogen til skade, er opgaven at sikre den bedst mulige opfølgning for at forebygge varigt traume.

Handling

Den kollega eller leder der kommer først til stedet, har ansvaret for at handle i situationen.

  • Gå væk fra truslen
  • Afskærm de implicerede parter
  • Hjælp den tilskadekomne
  • Tilkald nødvendig hjælp
  • Tilkald leder eller AMR

Umiddelbart efter – resten af dagen

  • Giv psykisk førstehjælp til tilskadekomne, vidner, pårørende og andre involverede.
  • Sørg for den/de kriseramte ikke er alene.
  • Leder vurderer behovet for fortsat krisehjælp og kontakter evt. psykolog
    • Assistance ved Falck Healthcare – tlf.: 70 10 20 12
    • Personale og Organisation: tlf.: 41 71 90 47

• Leder skal kontakte pårørende.

Debriefing

Berørte medarbejdere skal have en samtale med nærmeste leder få dage efter episoden.
I samtalen skal det vurderes, om der er brug for yderligere psykisk førstehjælp ved leder, kollegaer eller psykolog.
I samtalen skal det vurderes om episoden skal politianmeldes, hvilket arbejdspladsen gør på den forurettedes vegne, medmindre denne selv ønsker at gøre det.
Nærmeste leder skal orientere arbejdsmiljøgruppen og Lokal-MED om episoden.
Nærmeste leder skal registrere episoden på berørte medarbejderes personalesag og indberetter hændelsen i forsikringssystemet InsuBiz.
Episoden skal tales igennem på førstkommende afdelingsmøde for de berørte afdelinger. Nærmeste leder har ansvaret for at afsætte tid på førstkommende afdelingsmøde.
Episoden skal efterfølgende drøftes i arbejdsmiljøgruppen, den berørte personalegruppe og Lokal-MED med fokus på at forebygge lignende episoder.

Ledelse og organisation

Medarbejdere og ledere på stedet gennemfører den første akutte indsats.
Den lokale leder tager over hurtigst muligt og leder indsatsen indtil krisestaben tager over.

Bemanding og udstyr

Alle tilbud, hvor der er en risiko for vold og trusler om vold, skal have en form for alarm udstyr, så man kan tilkalde hjælp.

Kommunikation

Intern kommunikation

Den nærmeste leder informerer ledergruppen i forvaltningen snarest muligt samme dag.

Ekstern kommunikation

Eventuel pressehenvendelse håndteres på ledelsesniveau i samarbejde med kommunikationsafdelingen.
Alle episoder dokumenteres og journaliseres.

Kontaktoplysninger

Tag kontakt til nærmeste team- eller afdelingsleder.

Se kontaktoplysninger her

Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

På tilbud hvor der er risiko for vold og trusler om vold, tilrettelægges arbejdet således, at alene arbejde ikke forekommer.
Udsættes en medarbejder for vold eller trusler om vold i sin fritid eller på hjemadressen, skal medarbejderen straks meddele dette til arbejdspladsens ledelse.
Proceduren er herefter den samme som beskrevet ovenfor.

Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er udarbejdet af Maiken Boel, september 2021.
Godkendt af Arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil den 3. november 2021.

Action cards

Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan