Smitsomme sygdomme, pandemier, epidemier
Her kan du læse mere om, hvad du gør i tilfælde af smitteudbrud
Indsatsplan for Smitsomme sygdomme, pandemier og epidemier
Situation
Udbrud af en smitsom sygdom som eventuelt kan udvikle sig til pandemi eller epidemi.
Smitten kan være en trussel for opretholdelsen og videreførelsen af kritiske funktioner på arbejdsmarkedsområdet, fordi en stor del af personalet potentielt vil være sygemeldt.
Situationer med smitsomme sygdomme er meget forskellige og forholdsreglerne må derfor tilpasses og målrettes den aktuelle situation.
Alarmering
Sådan gør du, når du alarmerer:
- Sundhedsstyrelsen eller Akut Medicinsk Koordinationscenter, som leder indsatsen på regionens vegne, alarmerer via skriftlig orientering og instruks det lokale redningsberedskab og kommunernes sundhed- og omsorgsafdeling.
- Beredskabschefen eller Sundhedschefen indkalder krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure. Krisestaben aktiverer de berørte driftsområders sundhedsberedskab.
- Personale med direkte borgerkontakt informeres om situationen.
Opgaver
Disse opgaver skal løses ift. smitteudbrud:
- At forhindre yderligere smitte og afhjælpe konsekvenserne for de syge og smittede borgere og ansatte tilknyttet Arbejdsmarkedsområdet.
- At afbryde smitteveje, pleje sygdomsramte og sørge for at kritiske funktioner kan opretholdes trods sygemeldinger blandt personalet.
- Hvis det vurderes, at en afdeling pga. omfattende sygdom ikke er i stand til opretholdelse og udførsel af kritiske funktioner, skal afdelingslederen informere arbejdsmarkedschefen, som er ansvarlig for kriseledelsen.
Handling
Sådan gør vi i tilfælde af smitteudbrud
- Medarbejdere på stedet gennemfører den første akutte indsats.
- Den lokale leder er ansvarlig for indsatsen indtil evt. ekstern indsatsleder/krisestab tager over.
- Den lokale leder har ansvar for kommunikation og opfølgning.
- Krisestaben skærper opmærksomheden på at få begrænset og stoppet smitten gennem formidling i hele organisationen - med fokus på håndhygiejne, uniformshygiejne, rengøring og bortskaffelse af affald.
Ledelse og organisation
I tilfælde af smitte leder krisestaben indsatsen, hvorefter kommunens normale ledelsesstruktur så vidt muligt fortsat er gældende.
De forskellige driftsområder informerer krisestaben løbende, og alle følger man de kommunale og nationale infektionshygiejniske retningslinjer.
Bemanding og udstyr
Ledelsen vurderer i det enkelte driftsområde, om der er behov for at indkalde ekstra personale pga. sygefravær fra andre chef- og direktørområder.
Hvis der er særligt beskyttelsesudstyr, som skal benyttes, vil Sundhedsstyrelsen udmelde dette.
Kommunikation
Chefen/lederen for området er overordnet kommunikationsansvarlig.
Intern kommunikation:
Hvis der bliver nedsat en krisestab, er det altid kriselederen, der har det overordnede ansvar for kommunikationen. Repræsentant fra Kommunikation understøtter krisekommunikationen.
Ekstern kommunikation:
Krisekommunikation - Beredskabsplan
Kontaktoplysninger
Tag kontakt til nærmeste team- eller afdelingsleder.
Se kontaktoplysninger her
Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter
Sundhedsstyrelsen er den centrale myndighed ved smitsomme sygdomme. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af Maiken Boel og Gert Larsen
Godkendt af (direktør/chef) den (dato)
Action cards
Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan