Overordnede planer
De overordnede dokumenter udgør rammen for beredskabsplanlægningen i Viborg Kommune. De er lovkrævede og godkendt i byrådet. Det drejer sig om Beredskabsplan for Fortsat Drift og Sundhedsberedskabsplanen.
Beredskabsplan for Fortsat Drift 2026-2029
Beredskabsplan for Fortsat Drift 2026–2029 er Viborg Kommunes fælles grundlag for, at
kommunen bedst muligt kan imødegå og komme godt igennem kriser. Uanset om der er tale
om forsyningssvigt, cyberhændelser, klimarelaterede hændelser eller større sygdomsudbrud.
Beredskabsplanlægningen skal sikre, at Viborg Kommune:
- er forberedt på at kunne håndtere sådanne ekstraordinære hændelser
- kan føre organisationen, borgere og virksomheder sikkert igennem kriser ved effektiv krisestyring
- kan opretholde livsvigtige og samfundskritiske funktioner samt
- hurtigst muligt efter en krise kan genoprette normal drift.
Hent Beredskabsplan for Fortsat Drift 2026-2029 (pdf)
Godkendt af byrådet 12. november 2025.
Sundhedsberedskabsplan 2026-2029
Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Viborg Kommune inden for sundheds- og omsorgsområdet har planlagt og kan yde en koordineret indsats i ekstraordinære situationer for hurtigst muligt at opnå en normaliseret tilstand.
Sundhedsberedskabsplanen er en del af Viborg Kommunes samlede beredskabsplan og har samtidig relationer til det øvrige regionale og nationale beredskab.
Hent Sundhedsberedskab for Viborg Kommune 2026-2029 (pdf)
Godkendt af byrådet 12. november 2025.