Situation
Der opstår en brand på et plejecenter eller botilbud, hvilket medfører, at beboerne skal evakueres. Beboerne skal genhuses, idet det ikke er muligt at opholde sig på plejecentret/ botilbuddet.
Alarmering
Personalet ringer 1- 1-2. Den fungerende institutionsleder informerer relevante chefer, som evt. kontakter andre relevante ledere. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben, hvis denne skal aktiveres.
Opgaver
Der henvises til brandinstruksen for de enkelte plejecentre, midlertidige pladser og daghjem. Instruksen indeholder planer for evakuering samt alarmering af interne og eksterne aktører.
Handling
Skab overblik:
- Hvad er behovet for genhusning?
- Er der særlige behov, der skal tilgodeses for de genhusede, herunder pleje, pasning, medicinering etc.?
- Krisehjælp til beboere/personale.
Afdæk behovet for ressourcer:
- Senge, rollatorer mm. rekvireres via Hjælpemiddelservice.
Ledelse og organisation
Der henvises til brandinstruksen for de enkelte plejecentre og midlertidige pladser.
Instruksen indeholder planer for evakuering samt alarmering af interne og eksterne aktører.
Indsatsledelsen fra Brand og Redning og Midt- og Vestjyllands Politi leder indsatsen.
Institutionslederen samarbejder med indsatsledelsen og leder personalet på vagt.
Krisestaben kan efterfølgende blive involveret med henblik på genhusning af beboerne fra det ramte plejecenter, samt krisehåndtering generelt.
Hvis genhusningen kan finde sted på andre plejecentre i kommunen, vil en brand ikke aktivere krisestaben, men der orienteres løbende til direktøren for området, hvor behov for ekstern kommunikation vurderes.
Det politiske udvalg og byrådet orienteres ved brand som giver anledning til evakuering og genhusning.
Bemanding
Bemandingen er følgende:
- Personalet på vagt
- Midtjysk Brand & Redning
- Midt- og Vestjyllands Politi.
Kommunikation
Personalet på vagt informerer Institutionslederen om branden.
Institutionslederen informeres om branden og dens konsekvenser af Midtjysk Brand & Redning.
Institutionslederen informerer Sundhedschefen, Omsorgschefen og Socialchefen om situationen.
Sundhed- og/eller Omsorgschefen vurderer, eventuelt i samarbejde med Socialchefen, om krisestaben skal indkaldes.
Institutionslederen er ansvarlig for, at pårørende orienteres om situationen og en eventuel evakuering.
Kommunikationsafdelingen i Social, Sundhed & Omsorg koordinerer og tilrettelægger informationen til borgerne, som bl.a. formidles via kommunens kommunikationskanaler.
Midtjysk Brand & Redning vurderer om branden har konsekvenser for lokalområdet og melder dette ud.
Kontaktoplysninger:
Andre vigtige opmærksomhedspunkter
Den vigtigste forebyggende indsats er at sørge for, at personalet jævnligt deltager i brandøvelser samt undervisning i, hvordan en brand håndteres.
Oprettelse/revision
Denne delplan er udarbejdet af Pia Løie Høier, september 2021
Godkendt af omsorgschef Maila Tandrup, maj 2022.
Henvisning
Der er ikke udarbejdet særskilte action cards til denne indsatsplan.