Situation
Der er sket en større ulykke som involverer enten:
C: Kemiske stoffer
B: Biologisk materiale
R: Radiologisk materiale
N: Nukleart materiale
E: Eksplosive stoffer
Det kan eksempelvis være ulykker med lækkende tankvogne, udslip af kemikalier fra en virksomhed, giftig røg fra store brande eller terror med anvendelse af CBRNE-stoffer.
Hændelserne kan påvirke mennesker i umiddelbar nærhed ved at medføre sygdom, tilskadekomst og/eller eksponering med risiko for, at sygdom opstår efterfølgende.
Der kan være risiko for, at stofferne spredes med vinden eller via vandforsyningen over et større område og dermed påvirke en større del af befolkningen.
Alarmering
Midt- og Vestjyllands Politi, Midtjysk Brand & Redning, Sundhedsstyrelsen eller AMK alarmere krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure.
Krisestaben videregiver information til alle berørte afdelinger.
Ved mistanke om sygdom, forårsaget af CBRNE-relaterede hændelser, kontaktes AMK og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Opgaver
Begrænse ulykkens omfang og yde hjælp til borgere, der er direkte ramt af den konkrete hændelse.
Afhængig af ulykkens karakter er kommunens opgave at:
- Aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter eller tilskadekomne, der kan opholde sig i eget hjem eller i karantæne.
- Rådgive medarbejdere og borgere om smitteforebyggende tiltag.
- Deltage i vaccination af dele af befolkningen.
- Sikre at hjemme- og sygepleje kan komme frem til borgere i berørte områder, der måske er lukket af politi eller beredskab.
Handling
Krisestaben aktiverer den/de afdelinger og driftsområder, der berøres af hændelsen.
Afhængig af ulykkens karakter skal sundhedskrisestaben i samråd med relevante parter:
- Iværksætte at kommunen indkvarterer lettere påvirkede patienter på plejecentre/midlertidige pladser og drager omsorg for smittede i eget hjem.
- Aktivere skærpede hygiejnekrav og rådgivning herom hos personale og berørte borgere.
- Aktivere indsatsplan for massevaccination.
- Midtjysk Brand & er ansvarlig for rensning af forurenede personer på skadestedet inden lægelig behandling. Rensningen kan ske med assistance fra Beredskabsstyrelsen.
- Fremkommelighed skal sikres til vital behandling og tilsyn fra hjemme- og sygepleje.
AMK, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed kan yde rådgivning til kommunen om særlige forholdsregler ved den givne hændelse.
Afhængigt af hændelsens omfang skal krisestaben koordinere indsatsen med nabokommuner og Region Midtjylland.
Ledelse og organisation
Krisestaben er ansvarlig for ledelsen.
Ledelsen for det berørte driftsområde har ansvaret for indsatsen på det pågældende driftsområde.
Der afrapporteres til krisestaben.
Bemanding og udstyr
Hændelsen kan kræve at medarbejdere og udstyr fra mange forskellige afdelinger involveres. En stærk koordination og vidensdeling er derfor påkrævet.
Kommunikation
Midtjysk Brand og Redning - tlf.: 89 70 35 99
Andre vigtige opmærksomhedspunkter
Da håndtering af CBRNE-hændelser kan være kompleks og kræve specialindsigt, kan offentlige myndigheder få rådgivning og bistand fra følgende eksperter:
- Kemisk Beredskab - Beredskabsstyrelsen (brs.dk)
- Giftlinjen (bispebjerghospital.dk)
- Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse (ssi.dk)
- Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste - E-hændelser (forsvaret.dk)
- Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelse
- Center for Biosikring og Bioberedskab (CBB) på Statens Serum Institut
- Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen (brs.dk)
Oprettelse/revision
Denne delplan er udarbejdet af Brian Kristiansen, oktober 2017, som del af den overordnede Sundhedsberedskabsplan 2018-2021.
Godkendt af Viborg Byråd.
Revideret af Mette Vitting, September 2021
Godkendt af Omsorgschef Maila Tandrup, maj 2022