Action card – krisestaben ved forsyningssvigt af vand og strøm

Opgave

Strømforsyningen kan svigte i flere dage og påvirke forskellige områder som vandforsyning, kloakafledning, kommunikation (mobil og internet), varmeforsyning, fødevareindkøb og transport mv. 

Krisestaben leder og koordinerer med henblik på at sikre den mest nødvendige drift samt aktiveringen af indsatsplaner og action cards.  

Hvem

Krisestaben i Social, Sundhed og Omsorg 

Hvornår

Social, Sundhed og Omsorg -krisestaben mødes på Rådhuset ved konstatering af forsyningssvigt i lokale M1.3 

Hvis krisestaben ikke har mulighed for at aftale andet, så mødes krisestaben hver 2. time (lige klokkeslæt) i mødelokalet i tidsrummet 7-22.   

Når indsatsplan for forsyningssvigt i op til tre døgn samt eventuelt indsatsplan for ekstraordinær udskrivelse er aktiveret. 

 

Handling

Krisestaben har følgende muligheder under et forsyningssvigt.  

Så snart der konstateres et komplet forsyningssvigt af el, vand og varme, skal krisestaben som det første:  

1. Fagchefer orienterer egne ledere om aktivering af indsatsplaner og action cards via SMS eller opkald. Det forventes, at telefonnettet vil virke de første timer af et forsyningssvigt. '

2. Krisestaben skal sikre, at de to myndighedsafdelinger hurtigst muligt får kontakt til borgere med BPA-ordning samt borgere med selvudpeget hjælper. Socialafdelingen og Visitation Sundhed og Omsorg har en offline oversigt over BPA-borgere og borgere med selvudpeget hjælper. I tilfælde af, at disse borgeres hjælpere ikke kan varetage den nødvendige hjælp under et forsyningssvigt, skal hjemmeplejen have besked om at overtage plejen.

3. Beslutning om etablering af evakueringssteder på Skovvænget, RCV og eventuelt Banebo. Herunder sikre, at Park og Vej leverer brændstof til generatoren på Skovvænget samt de små generatorer på RCV og Skovvænget. Park og Vej vil stå til rådighed for Social, Sundhed og Omsorg krisestaben på Rådhuset i tilfælde af forsyningssvigt. Skovvænget og RCV har 40-52 pladser og Banebo har ca. 15 pladser.  

a. Herunder orientering af Hjælpemiddelservice ift. levering af udstyr til evakueringssteder.

b. Herunder beslutning om aktivering af gruppe til vurdering og prioritering af borgere til evakuering. (Se action card)

c. Herunder beslutning om aktivering af samarbejde med Røde Kors specifikt ift. evakueringsstederne. (Se action cards) 

4 . Aktivering af Sekretariatets runner-funktion med henblik på at opretholde et retvisende situationsbillede og aflevere og modtage vigtige informationer til/fra kritiske tilbud. (Se action card) 

 

Derefter har krisestaben følgende muligheder:  

  • Park & Vej stiller med en ressourceperson på Rådhuset i tilfælde af forsyningssvigt til koordinering af materiel. For nuværende er det leder af Park & Vej Martin Madsen. 
  • Social, Sundhed og Omsorg råder over Viborg Kommunes samlede bilpark med henblik på at opretholde kritiske udekørende funktioner som f.eks. hjemmeplejen. Stabs- og Byrådssekretariatet har opdateret overblik og kan hjælpe med koordinering. Park og Vej kan tilføre benzin og diesel fra egne tanke undervejs i forsyningssvigtet. Kontaktperson er Niels Bilde på Katmosevej 4 i Viborg. Der kan ligeledes allokeres biler til genopladning af power banks om nødvendigt.
  • Aktivering af gruppe til fordeling og prioritering af medarbejderressourcer (sundheds- og plejepersonale). Se action card. 
  • Aktivering af et eller flere elementer i samarbejdsaftalen med Røde Kors Viborg. Se action cards.
  • Koordinering med Madservice Viborg ift. behov for nødlager af mad og drikkevand.
  • Koordinering med Midtjysk Brand og Redning ift. behov for genopfyldning af tanke med brugsvand.
  • Koordinering med Terndrup Taxi og Turistbusser ift. transport af borgere til evakuering. Se action card. Ved kommunikationssvigt kan ”runners” køre ud til Terndrup på adressen i Viborg.  

Krisestaben træffer løbende beslutninger og er i tæt dialog med Viborg Kommunes krisestab på niveau 1 samt den lokale beredskabsstab (LBS).  

Bemanding

Krisestaben bemandes jf. delplan for Social, Sundhed og Omsorg 

 

Udstyr

 

 

Kontaktoplysninger

 

Kontaktoplysninger - Beredskabsplan

Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

 

Oprettelse/revision

Dette action card er godkendt af chefgruppen i SSO i december 2024