Action card – evakuering af borgere med kritisk strømkrævende udstyr
Opgave
Ved længerende forsyningssvigt kan borgere med kritisk nødvendigt strømkrævende udstyr evakueres til Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget eller Rehabiliteringscenter Viborg (RCV).
Region Midtjylland håndterer borgere med hjemmedialyse og respiratorer. Det er fortsat uafklaret, hvordan regionen håndterer highflow-iltbehandling (ca. 10% af iltbrugerne). Øvrige iltbrugere vurderes ikke kritiske i denne sammenhæng.
Borgere med det mest strømkrævende udstyr evakueres til Skovvænget, idet der er en nødstrømsgenerator. De resterende borgere kan evakueres til RCV, hvor der er store power banks. Ved behov kan der gøres brug af 3 mobile generatorer fra Park & Vej til genopladning eller anden strømbrug.
Ved behov for evakuering af borgere kontaktes Krisestaben enten via runner-funktionen eller ved at overlevere informationen på Rådhuset i M1.3.
Hvem
Gruppen for vurdering og prioritering af evakuerede borgere koordinerer, hvilke borgere, der skal evakueres samt hvilke der skal til Skovvænget og RCV og eventuelt Banebo. Se action card: Actioncard Prioritering af borgere til evakueringssteder.
Hjælpemiddelservice ift. levering af udstyr.
Terndrup Busser og Taxa ift. til transport af borgere.
Hvornår
Opgaven udføres, når Krisestaben har besluttet etablering af evakueringscenter.
Handling
Prioritering af borgere med kritisk strømkrævende udstyr
Pleje- og Omsorgscentre, hjemmeplejen og botilbud gennemgår alle borgere ved hvert vagtskifte og prioriterer hver enkelt borgers behov for evakuering.
Ved behov kan pleje- og omsorgscenteret anbefale evakuering af borger med kritisk strømkrævende udstyr. I så fald kontaktes krisestaben (fagchefer og direktør). Ved akut behov for hjælp eller indlæggelse ringes 112 hvis muligt.
Prioritering af borgere med kritisk strømkrævende udstyr
Pleje- og Omsorgscentre, hjemmeplejen og botilbud gennemgår alle borgere ved hvert vagtskifte og prioriterer hver enkelt borgers behov for evakuering.
Ved behov kan tilbuddet anbefale evakuering af borger med kritisk strømkrævende udstyr.
Dette sker ved at give meddelelse til runner-funktionen eller ved at aflevere beskeden til krisestaben på Rådhuset i M1.3.
Pakkeliste til borgere som skal evakueres
- Nødvendigt strømkrævende udstyr
- Plejeseng som udgangspunkt. Hjælpemiddelservice sikrer levering til evakueringssted
- Sengetøj (dyne, hovedpude og lagen)
- Rent tøj og toiletsager (3 dages forbrug)
- Medicin, briller og lign.
- Papir med ID, kontaktpersoner, telefonnummer på pårørende, kontaktperson på plejecenter m.v.
Kontakt til pårørende
Kontakt borgerens pårørende ved evakuering hvis muligt. Hvis der ikke er opnået kontakt til pårørende, sættes en seddel på borgers dør hvor der står, at borger er evakueret samt hvortil.
Transport
Krisestaben nedsætter gruppe til prioritering af borgere, der koordinerer transport til og fra evakueringscentrene.
Terndrup Busser og Taxa kan transportere borgere. Se action card: Actioncard Terndrup Taxa og Turistbusser.
Hjælpemiddelservice kan transportere hjælpemidler og andet relevant udstyr.
Bemanding på evakueringscentrene
Evakueringscentrene bemandes primært af sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere fra RCV og Skovvænget samt Banebo. På sidstnævnte er akutteamet ligeledes til stede. Gruppen til prioritering af medarbejdere koordinerer i samarbejde med RCV og Skovænget indkaldelse af ekstra personale evt. fra andre plejecentre ved behov. Se action card: Actioncard Prioritering af medarbejdere.
Bemanding
- Krisestaben
- Ledere på pleje- og Omsorgscentre
- Leder af RCV
- Leder af Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget
- Ledere på botilbud
- Distriktsledere i Hjemmeplejen
- Afgivende evakueringssted skal om nødvendigt overgive personale til evakueringsstedet.
- Sekretariatets runner-funktion
- Hjælpemiddelservice
Røde Kors kan aktiveres til at bistå evakueringsstederne ift. praktik og tryghed. Krisestaben træffer beslutning om aktivering af Røde Kors. Se action cards:
Udstyr
- Power banks og generatorer fra Vej & Park
- Generatorer fra Vej & Park
- Vandtanke med brugsvand
- Plejesenge og eventuelt yderligere hjælpemidler leveres af Hjælpemiddelservice. Når lager af plejesenge er opbrugt, evakueres borgere med egen plejeseng.Plejesenge på lager prioriteres til ekstraordinært udskrevne borgere uden egen plejeseng.
- Madservice har sikret lagre at mad og drikkevand til alle evakueringscentre.
Kontaktoplysninger
Kontaktoplysninger - Beredskabsplan
Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter
Oprettelse/revision
Godkendt af chefgruppen i Social, Sundhed og Omsorg i december 2025