Action card – etablering af evakueringscenter på Pleje- og omsorgscenter Skovvænget
Opgave
Ved længerevarende forsyningssvigt kan borgere med kritisk nødvendigt strømkrævende udstyr fra andre pleje- og omsorgscentre evakueres til Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget.
Salen på Skovvænget indrettes til evakueringscenter.
Den del af bygningen, hvor salen er, er forsynet med nødstrøm fra generatoren. Der er enkelte andre dele af Skovvænget, som ligeledes er forsynet med nødstrøm.
Øvrige stuer i andre dele af centret er uden strøm. Som udgangspunkt bliver borgerne på egne stuer og personalet anvender power banks til borgere, som har kritisk nødvendigt strømkrævende udstyr.
Hvem
Krisestaben aktiverer gruppe til vurdering og prioritering af borgere til evakuering. Se action card: Actioncard Prioritering af borgere til evakueringssteder
Lederen af Pleje- og omsorgscenter Skovvænget er ansvarlig for etablering af evakueringsstedet.
Pedeller, servicemedarbejdere, sygeplejersker, SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, rengøringspersonale på Skovvænget.
Røde Kors kan aktiveres til at bistå evakueringsstederne ift. praktik og tryghed. Krisestaben træffer beslutning om aktivering af Røde Kors. Se action cards:
Hvornår
Opgaven udføres når krisestaben har besluttet etablering af evakueringscenter.
Handling
Plejesenge
Plejesenge stilles op med behørig afstand, således der er plads for personalet til at komme omkring sengen og foretage pleje (max. 25 senge i alt).
Hjælpemiddelservice sidder med i gruppen til vurdering og prioritering af borgere til evakuering og sikrer levering af plejesenge og andet relevant udstyr ifm. evakueringen.
Som udgangspunkt evakueres borgere uden seng og med:
- Sengetøj (dyne, hovedpude og lagen)
- Rent tøj og toiletting (3 dages forbrug)
- Medicin, briller og lign.
- Papir med ID, kontaktpersoner, telefonnummer på pårørende m.v.
Kontakt til pårørende
Det pleje- og omsorgscenter, som den evakuerede borger kommer fra, kontakter de pårørende hvis muligt. Alternativt sættes en seddel på borgers dør med information om at borger er evakueret samt hvortil.
Nødstrøm
Skovvænget har en dieseldrevet generator, som forsyner dele af centeret med nødstrøm. Nødstrømmen udgør kun en mindre del af den normale strømforsyning på stedet. Krisestaben koordinerer ved behov for anskaffelse af yderligere diesel til generatoren.
Skovvænget har ligeledes 4 power banks, som kan anvendes til kritisk strømkrævende opgaver til borgere på Skovvænget, som ikke er evakuerede, og som ikke opholder sig i den del af bygningen, hvor der er nødstrøm.
Power banks er ikke til varme og lys. Medarbejderne bruger batteridrevne lyskilder (f.eks. lommelygter og pandelampe).
Skovvænget kan fungere som ladested for øvrige tilbud.
Mad og drikkevand
Serveringskøkkenet på Skovvænget har lager af mad og drikkevand til egne beboere. Der er ikke sikret selvstændige lagre til evakuerede borgere. Ved behov for yderligere forsyninger kontaktes krisestaben.
Brugsvand
Skovvænget har en vandtank med brugsvand. Skovvænget sikrer løbende at vandet i tanken udskiftes – og tømmer og genopfylder tanken ca. en gang om året.
Vandet må anvendes til rengøring, opskylning af tøj og linned, håndvask og toiletskyl. Hvis vandet anvendes til rengøring, skal der tilsættes en rensetablet, der dræber farlige bakterier. Under et forsyningssvigt med vand kontaktes Midtjysk Brand og redning ved behov for genopfyldning af tanken.
Pleje- og vask af beboere foretages med brug af vådservietter ved forsyningssvigt på vand.
Bemanding
Evakueringscenteret bemandes primært af sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere fra Skovvænget.
Krisestaben samt gruppe til prioritering af medarbejdere koordinerer indkaldelse af ekstra personale evt. fra andre plejecentre
Bemanding
Krisestaben igangsætter opgaven.
Personale på Skovvænget udfører opgaven.
Udstyr
Dieselgenerator
Brændstof til generator som leveres af Park & Vej
Power banks (4 stk.)
Vandtanke med brugsvand
Mad og drikkevand til evakuerede borgere leveres af Madservice.
Plejesenge og eventuelt yderligere hjælpemidler. Disse leveres af Hjælpemiddelservice når borgere evakueres.
Batteridrevet belysning samt batterier. Disse er Skovvænget ansvarlige for.
Engangsbækkener og/eller engangskolber og poser til bækkenstol. Disse er Skovvænget ansvarlige for at anskaffe og have på lager.
Kontaktoplysninger
Sundhedschefen
Omsorgschefen
Leder af pleje- og omsorgscentrene
Kontaktoplysninger - Beredskabsplan
Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter
Terndrup Taxi og Turistbusser samt Region Midtjylland transporterer borgere til evakueringsstedet.
Oprettelse/revision
Opdateret og godkendt af sundhedschefen i december 2025.