Sundheds- og Omsorgsområderne

Indsatsplaner, action cards og institutionsplaner finder du på de underliggende sider.

Delplan for Sundheds- og Omsorgsområderne.

Afdelingens kritiske ydelser

  • At sikre den normale drift
  • At sikre borgerne får den nødvendige hjælp
  • At sikre personalet er klædt på til den aktuelle opgave
  • At normalisere driften
  • Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem
  • Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehuse
  • Varetage hygiejniske foranstaltninger samt forebygge infektioner og epidemiske sygdomme
  • Forskellige plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med hedebølge og lignende
  • Yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp

Afdelingens interne krisestyringsorganisation

Sundheds- og Omsorgsafdelingernes krisestab består af ledergruppen. Dvs. at de personer, der har ansvaret for den daglige drift, også har ansvaret i en ekstraordinær situation. Sundhedschefen er overordnet ansvarlige for at lede indsatsen.

Sundhedschefen er ansvarlig for at vurdere omfanget af den indtrufne hændelse og herunder vurdere, om Ledergruppen skal indkaldes.

Ledergruppens sædvanlige mødested på Rådhuset udgør afdelingens samlingssted. Endelig udpegning sker i den konkrete aktiveringssituation på baggrund af den konkrete hændelse.

Sundhedschefen leder mødet med udgangspunkt i dagsordensskabelon.

Der skaffes et overblik over krisens omfang. Derefter koordineres og igangsættes de nødvendige handlinger ud fra den aktuelle indsatsplan.

En vigtig del af krisehåndteringen er indsamling af informationer om hændelsens omfang og beskaffenhed. Dette gøres ved:

  • Logføring af situationens udvikling 
  • Udfærdigelse af beslutningsreferater fra møder 
  • Håndtering af klassificerede/følsomme informationer indenfor sundhedsområdet 
  • Overvåge indrapporteringer til kommunen via e-mail, telefon og andre medier under krisen 
  • Løbende kontakt med decentrale institutionsledere i området
  • At følge mediebilledet, holde tæt kontakt til eksterne samarbejdspartnere og sikre koordination med krisekommunikationen

 

Varetagelse af de forskellige opgaver i forbindelse med kriser, kan findes på siden om rollebaseret krisestyring

Kriselederen træffer beslutning om, på hvilken lokalitet krisestaben har base.

I krisesituationer er krisestabens medlemmer forpligtiget til at være kontaktbar også uden for arbejdstid.

Kriselederen træffer beslutning om på hvilken måde krisestaben skal kunne komme i kontakt med hinanden (SMS, Skype mv) under en krise.

Afdelingens understøttelse af kommunens øverste krisestab

Sundhedschefen er fast medlem af krisestaben for sundhedsberedskabet.

Alarmering

Sundhedsberedskabets krisestab aktiveres, når et medlem af krisestaben (typisk beredskabschefen), Sundhedsstyrelsen, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i Region Midtjylland eller politiet vurderer, at en hændelse kræver højeste beredskabsniveau.

Større ulykke eller anden ekstraordinær og udefrakommende hændelse:

Alarmering ved større ulykker kan indgå til Midtjysk Brand & Rednings døgnbemandede vagtcentral på 89 70 35 99.

Meldingen videregives til vagthavende indsatsleder, som underretter beredskabsdirektøren. Beredskabsdirektøren fastsætter beredskabsniveau og kan alarmere krisestab og relevante afdelingsledere.

Interne hændelser som afviger fra den enkelte afdelings normale driftssituation:

Indsatsen starter i egen afdeling eller stab på baggrund af indarbejdede procedurer. Hvis afdelingens egne ressourcer ikke er tilstrækkelige til at genoprette driften til normalt niveau, skal afdelingschefen/ direktør foretage en hurtig vurdering af beredskabsniveau for opgavens løsning. Afdelingschefen kontakter beredskabschefen og i fællesskab fastsættes det endelige beredskabsniveau.

Opgaver i den rollebaserede krisestyring

Daglige opgaver: De opgaver, som skal sikre, at de nødvendige daglige rutiner videreføres så længe som muligt, og at ingen borgere bringes i fare på liv eller førlighed, som følge af de foretagne prioriteringer i en ekstraordinær situation.

Vitale opgaver: Når de tilgængelige ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal der gennemføres en nedtrapning af de daglige opgaver til fordel for vitale opgaver, for at udføre opgaverne i sundhedsberedskabet.

Ekstraordinære opgaver: Ved katastrofer skal der varetages ekstraordinære opgaver som følge af forstyrrelser i samfundets funktioner. Sådanne opgaver koordineres og meddeles kommunen via Regionens Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og /eller det civile beredskab. Det handler ikke kun om at passe de syge eller tilskadekomne men også om at sørge for mad, vandforsyning, medicin, varme m.m.

Kriselederens opgaver

Håndteringen af information bliver afstemt med indsatsplanen fra Kommunikation.

Sundhedschefen er overordnet ansvarlig for at melde ud i områderne og til krisestaben om den aktuelle situation – herunder status og næste skridt.
Den decentrale institutionsleder i området, hvor hændelsen er sket, er ansvarlig for løbende at indrapportere situationens udvikling til krisestaben eller sekretariatet.
Krisestabens sekretariat kan udpeges til at stå for at indsamle information til at skabe og løbende forny situationsbilledet.

Se beskrivelse af de forskellige roller på siden om rollebaseret krisestyring

Kontaktoplysninger

Se kontaktoplysninger i højre side.

Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

Oprettelse/revision

Denne delplan er udarbejdet af Mikael Rolle, november 2017.

Godkendt af Sundhedschef Peter Borup Sørensen, 22-12-2017.

 

Sidst opdateret: 03.11.2018